Johanne Mortensdatter – en omstødt trolovelse
Min morfar Aksel Sand var som tidligere nævnt tømrer og den næstyngste af de i alt 9 børn Mads Kristian Sand fik i sine to ægteskaber. Mormor hed Ane Mortensen stammede fra Kloster på Holmsland, hvor hendes forældre drev ”Krogården” som en blanding af kro og landbrug. Mortensen-navnet stammede fra tipoldefar Morten Christiansen, der var født på Hindø. Øen ligger i Stadil fjord og rummer kun en enkelt gård, som var i slægtens eje i flere hundrede år, men øen er i dag uden helsårsbeboere.
Mine onkler har kunnet berette, at Ane og Aksel var beslægtede, men så vidt jeg har kunnet opregne er slægtskabet så fjernt, at det i hvert fald ikke gør nogen skade. Det ser således ud:
”Aksel Sands oldefars bror (Christen Knudsen) er oldefar til Ane Mortensens fætters kone (Karen Marie Jensen)”. Det betyder også, at der ikke er noget genfællesskab.
|
|
Navnet Morten/Mortensen er almindeligt i Holmslandslægten, hvor det ellers efter min erfaring er ret sjældent. I efteråret 2008 gav det mig en ret speciel oplevelse. Jeg indfinder mig tirsdag aften på det lokalhistoriske arkiv her i Sindal og får fortalt, at en ældre borger har indleveret et papir, hvor der optræder en slægtgren med navnet Sand. Spørgsmålet er, om det er min familie. Der er et kort og andre oplysninger med og det afgøres derfor let, at det drejer sig om ”den anden vestjyske Sand-familie”, der er hjemmehørende i Stauning.
Den centrale historie i papirerne drejer sig om en pige Johanne Mortensdatter fra Holmsland, der er blevet trolovet med Niels Christensen Sand fra Stauning. Pigen har medbragt en fornuftig medgift, så alt skulle være fryd og gammen, men under høstarbejdet bliver der trukket så store veksler på pigens arbejdskraft, at hendes ene arm bliver ødelagt. Den lokale præst pastor Taftebjerg beskriver situationen således:
Straks efter Trolovelsen tog Fæstemanden sin Fæstemø med sig, og alle Ting var meget godt. Nogen Tid efter faldt Høhøsten ind, da hun mest ene maatte være om at skaffe det hjemkørte Hø i Hus, malke 8 Kyer, rede Senge og lave Mad til Husets Folk, hvorved hun ventelig har arbejdet mere end et ungt Menneske, der var kommet iblandt fremmede (hvis Kræfter desuden var svage) vel kunne taale, hvorover hendes højre Arm enten blev sprængt eller fik et andet Tilfald, hvorved den for hende blev ubrugelig, saasom ingen Magt fandtes i den. Herover blev Fæstemanden bragt i Harnisk, da han saa denne sin Fæstemø ej kunne forrette noget, allerhelst han vel ikke saa meget for Personen som for Midlernes Skyld, han kunde faa hende, og Arbejdet han havde ventet af hende, vel noget ubetænksom omgikkes hende …
(Skrivelsen er dateret Holmsland Præstegaard, den 1. Decbr. 1769)
Parterne enes efter forsøg på mægling om at forsøge at få trolovelsen ophævet, men det er en kompliceret sag, der skal forelægges den enevældige konge. Til dette formål er der også udfærdiget en udtalelse fra provst Borch:
Pigens Fader, Morten Nielsen, har jeg haft for mig, som med Taarer i Øjnene har set sin Datters forestående Ulykke i Møde, naar hun skulle tvinges til at bo hos den Fæstemand, der ikke har undset sig ved, da hun ved paalagt usædvanligt haardt Arbejde havde mistet sit Helbred, at sige hende i Øjnene: 'Din Fader har bedraget mig som en Skælm, at han ikke har sagt mig, at du intet kunne bestille'. Fæstemanden skal være af en haard Slægt og særdeles hengiven til Gærrighed, bemestret af hvilken han ikke har kunnet overtale sig til at anvende nogle af de Midler, som Pigens retsindige og bemidlede Fader har lovet til Medgift, at forskaane sin skikkeligt opdragne Fæstemø for strængt Arbejde. Pigen er kommen hjem til Forældrene og vil, da hun har lært at kende sin Trolovedes Gemyt, paa ingen Maade bo hos ham. Fæstemanden er ligegyldig. Forældrene, bevægede af de Lidenskaber, som i slige Tilfælde plejer at ytre sig hos retskafne Forældre, have fattet den Beslutning, ifald Datteren og Fæstemøen skulle tvinges til at holde Bryllup, at beholde hende stedse hos sig, for ikke at udstede hende til Maal for en saadan Ægtefælles Overilelse.
Sagen fandt sin løsning ved, at trolovelsen mellem Johanne Mortensdatter af Gammelsogn, Holmsland og Niels Christensen Sand, Stauning blev ophævet med bevilling fra den enevældige konge af 30. juli 1770. Sagen findes på Rigsarkivet.
Jeg hæftede mig ved personnavnet Johanne Mortensdatter og stedet Gammelsogn og bad om lov til at undersøge tingene nærmere. Det viste sig herved, at Johanne var min 3x tipoldemor og at hun allerede 18. marts 1771 blev gift i Gammelsogn kirke med Jens Jensen Stræde. De fik sammen 10 børn, så målt ud fra det, har deres ægteskab fungeret tilfredsstillende. Jeg havde ikke tidligere hørt om den uheldige trolovelse. Den stridbare Niels Christensen Sand blev allerede i december 1770 gift med en halvkusine og de fik sammen 6 børn. Et oldebarn af dem var den kendte folkeminde-samler Evald Tang Kristensen.
Ane Mortensen fra ”Krogården” er tipoldebarn af Johanne Mortensdatter og Jens Stræde, så hverken hun eller hendes efterkommere, der mødes til slægtstræf hvert andet år, ville være født, hvis den ulykkelige trolovelse ikke var blevet ophævet. Vi må derfor sende en tak til forsynet og den enevældige konge.
(De fremdragne citater er Uddrag af Sognepræsten i Stadil, G. Jørgensens Afhandling: ”En Trolovelseshistorie fra forrige Aarhundrede”, trykt i ”Samlinger til Jysk Historie og Topografi”, 3. Rk. 1. Bd., S 386-97):