Slægtninge i Estland

Det ældste af Mads Kristian Sand og Mariane Poulsens fire børn blev født 1865 og døbt Mads Poulsen Sand. Han blev uddannet mejerist og fik i 1891 ansættelse på et gods i Rusland, nærmere bestemt i guvernementet Livland. Han blev først gift med en kvinde med tyske rødder, men hun døde tidligt. Derefter blev han gift med en estisk kvinde ved navn Anna Palo og de fik ialt 12 børn. Familien fik med tiden sit blivende sted i en landsby i det sydlige Estland ved navn Kiidjärve, hvor de drev en købmandsforretning. Den lå tæt ved broen over en større flod.
Jeg har som dreng hørt denne bror til min morfar nævnt, men kunne forstå, at man under krigen og den efterfølgende undertrykkelse under Stalin havde mistet forbindelsen til den estiske del af familien. Det pirrede min nysgerrighed og jeg har nok tidligt bestemt, at jeg gerne ville deltage i et

forsøg på at genoprette kontakten. Det forlød, at familien på et tidspunkt havde taget et estisk navn og nu hed Järvis, uden at man helt vidste hvorfor.

Da jeg engang i slutningen af 1980´erne for alvor tog fat på sagen, fik jeg gennem min onkel, Helge Sand at vide, at en fjernere slægtning i Herning, som ret målrettet havde forsøgt at opspore slægtninge, der var emigreret, havde fået brevkontakt med et at familiemedlemmerne i Estland. Det viste sig at holde stik. Gennem en avisannonce i en avis i Stockholm og en kontakt til chefdirigenten for Stockholms Symfoniorkester, der var ester og også bar navnet Järvis, var der skabt kontakt til Reeli Järvis, der var uddannet geograf og barnebarn af Mads Poulsen Sand. Hendes forældre boede fortsat i familiens hus i Kiidjärve.

Kontakten foregik i starten på et meget neddæmpet niveau, da det kunne være farligt for borgere under sovjetstyret at pleje omgang med vesterlændinge. Det kunne tages som tegn på utilfredshed med styret. Efter Estlands selvstændighed i 1991 kunne vi frit sende breve og slægtsoplysninger og i 1994 var min kone og jeg sammen med vores ældste søn på besøg derovre i 14 dage. Vi har derudover 4 gange haft besøg af familiemedlemmer og bekendte fra Estland.

estland_1
Kiidjärve 1994

Under besøget fik vi forklaringen på navneskiftet. Ønsket om et andet navn skyldtes, at ordet "Sand" ligger meget tæt på det estiske ord "santj", der betyder en fattig mand eller tigger. En af Mads Poulsen Sands sønner Bernhard Järvis fortalte, at faderen naturligt nok talte noget gebrokkent estisk. Han var endvidere lidt egenartet med et langt skæg og en indstilling om, at når man havde arbejdet et stykke tid, måtte der gerne slappes af og spilles musik. Når man derudover bar navnet ”Santj” blev familiens position ret særpræget, så Bernhard var personligt glad for det nye navn. Mads Järvis havde i Danmark lært at spille på et blæserinstrument og startede faktisk et blæserorkester i Kiidjärve-området. En af mine grandfætre Toivo Järvis har gennem mange år spillet i et amatørorkester i Tallinn som blæser. Traditioner kan være stærke. Sønnen Bernhard Järvis døde i foråret 2008 som den sidste af Mads Järvis´ børn i en alder af 97½ år. Der er i dag nok omkring 40 slægtninge i Estland fordelt over det meste af landet.

estland2
Begravelse af Bernhard Järvis 2008